Jeg vil gerne dele en skøn opskrift med dig, hvor jeg bruger de gule moong dal. Ayurveda anbefaler moong dal, fordi den har en god effekt på vores fordøjelsessystem. Derfor vil der jævnligt være moong dal i din 54 Ayurveda Essentials Box.
Ud over lækker dahl og kitchari, kan du bruge de fine små gyldne linser til at lave en proteinrig sprød madpandekage, ‘bindaetteok’. Det er en koreansk ret, som jeg smagte første gang for mange år siden i Seoul, Korea. Det er først for nyligt at jeg begyndte at lave den som del af en ayurvedisk cleanse – i en vegetarisk udgave.
Opskriften er til 2-4 personer, hvor de små bindaettok kan serveres som forret eller sideret.
Husk at starte med at sætte moong dal og ris i blød aftenen før.
INGREDIENSER
250 gr. gule moong dal økologiske fra Cosmoveda. Kan shoppes online via link til NatureSource.
50 gr. basmatiris
forårsløg 1-3 stilke
salt og peber
kokosolie og olivenolie til stegning
FREMGANGSMÅDE
- Læg moong dal og ris i blød i vand natten over
- Dræn og skyl
- Blend til grov masse
- Tilsæt lidt salt og friskkværnet peber
- Kom olie på en pande med blusset på 8, hvis 9 er højeste varmegrad. Når olien sprutter lidt men uden at den er branket …
- Læg moong dal ‘dejen’ på panden med en grydeske i stor blinisstørrelse.
- Skru ned på blusset til mediumvarme.
- Sørg for at undersiden er crispy før du vender. Du kan lægge lidt fintsnittet forårsløg, et korianderblad eller persille på den ustegte side, før du vender.
- Vend og steg på den anden side. Tilsæt olie lidt efter behov.
- Serveres varme og gerne med en lille dressing til.
- Ristet sesamolie 1 spsk
- Soya eller Tamari 4 spsk
- Lidt gomasio (sesam/salt)
- Lidt fintrevet ingefær
- Lidt fintrevet hvidløg
- Evt. lidt hakket chili
Se indholdet via link her i de nyeste 54 Ayurveda Essentials Box