SHIRODHARA: regenererende for nervesystemet og hormonsystemet

Shirodhara er en meditativ behandling, hvor panden og hovedbunden stimuleres med en blid og lun strøm af terapeutisk olie (der benyttes kun økologisk koldpresset sesamolie eller olivenolie tilsat ayurvediske urter).

Kombinationen af punktstimulering og den kropsvarme olie bringer sindet tilbage til nuet. Det er en dybdegående behandling, som i høj grad forløser stress og virker regenererende på hele kroppen og hormonbalancen.

Da Shirodhara er en oliebehandling der gives på panden og hovedbunden, er det bedst at have en ældre T-shirt med samt at beregne tid efter behandlingen til at kunne slappe af med en kop te i vores lounge. Det anbefales at lade olien sidde i håret i op til et par timer efter behandlingen.