ABHYANGHA: aktivering af kroppens energipunkter via huden og brug af terapeutisk olie
Abhyangha er en helkropsbehandling med terapeutisk olie (der benyttes kun økologisk koldpresset sesamolie eller olivenolie tilsat ayurvediske urter). Kombinationen af olien og de blide rytmiske strøg, som aktiverer energipunkter og giver næring til kroppen, skaber en dybdegående effekt på både krop og sind.
Da Abhyangha er en helkropsbehandling med ayurvedisk olie, anbefales det derfor at have en ældre T-shirt og undertøj af bomuld på, fordi det kan vaskes ved høj temperatur for at fjerne eventuelle olierester. Sørg for at have tid i kalenderen til at slappe af derhjemme efter behandlingen og vent gerne en times tid med at tage brusebad.