Ayurveda bygger bro mellem tusinder af års indsigter frem til i dag, så du kan få glæde af det i din hverdag.
Ofte forklares Ayurveda ud fra den etymologiske betydning, ‘ayur’ betyder liv og ‘veda’ betyder videnskab – altså viden om livet. Men for mig har den betydning udviklet sig gennem mine 25 års studier og arbejde med Ayurveda og i dag holder Ayurveda den betydning for mig, at det en gave fra vores formødre og forfædre. En guidebog til livet.
Ayurveda er en gave til os, bestående af tusinder af generationers indsigter, der kan dateres over 5000 år tilbage. Vores sind kan have svært ved at forstå så vidt et tidsbegreb, og for nogen giver det måske mere mening på et intuitivt niveau.
Vi fornemmer en resonans, når vi hører om ayurvedaens grundprincipper og livsfilosofi, som bl.a. kortlægger 5 grundelementer; jord, vand, ild, luft og rum (Maha Bhutas). På celleniveau har vi en intelligent livsenergi, som Ayurveda kalder, Prana. Prana opretholder livet ikke kun i os men også planter, dyr og hele planetens biosfære.
Essensen af Ayurveda er at vise os hvordan vi skaber stilhed, balance, fred og sundhed så vi kan leve i større forbundethed med både vores indre natur og verden omkring os. Vores ‘prakriti’ – også kaldet vores Ayurvediske grundtype.
DAYA Ayurveda er her for dig. Her kan du med respektfuld formidling af den tidløse Ayurveda booke konsultation og behandlinger så du kan komme helt hjem til dig selv i både krop, sind og dine relationer.
Tak fordi du læste med,
Brit Kim, cert. ayurveda behandler og practitioner, DAYA Ayurveda